Hvis du er medlem af en anden roklub er du selvfølgelig velkommen til at komme på besøg. Om det blot er en almindelig roaften, en heldagstur eller en hel weekend, kan du altid kontakte klubbens sekretær og høre om mulighederne som gæsteroer.

Antallet af parkeringspladser i nærheden af Lyngby Roklub er begrænset, så det kan anbefales at man benytter alternative transportmidler for at komme til klubben. Der er dog parkeringsmuligheder på Rustenborgvej, hvor man kan finde en ikke-tidsbegrænset parkeringsplads, hvis man er heldig. Derudover kan man kigge på oversigtskortet over parkeringsmuligheder i Lyngby, på kommunens hjemmeside.