Gamle Lyngby Roere, i daglig tale GLR, er en forening for såvel nuværende som tidligere medlemmer af Lyngby  Roklub.

Vort formål er følgende

    At vedligeholde og styrke forbindelsen mellem roere fra Lyngby Roklub
    At virke som støtteforening for Lyngby Roklub

Siden vi blev stiftet i 1941 har Gamle Lyngby Roere støttet Lyngby Roklub med mange både primært både som 2 åres og 4 åres inriggere, senest ved roklubbens 75 års fødselsdag den 02-07-2004 med en 2 åres inrigger til bl.a. brug for langture m.m.

Igennem årene har der været forskellige tiltag til at skaffe midler ud over vort årlige kontingent, med indsamling af vinflasker og afholdelse af fester, men begge dele er nu afhændet så det nu kun er vore medlemmers kontingent samt velvilje til at støtte yderligere der ”skæpper” i kassen.

En gang om året afholder foreningen en rotur og eller et andet kulturelt indslag for medlemmerne. Vor årlige generalforsamling i november afsluttes altid med en gang Gule ærter med flæsk og pølse samt efterfølgende kammeratligt samvær nogle timer i Lyngby Roklubs lokaler.

Til dig som læser dette, og har fået lyst, men endnu ikke er medlem, så kan det oplyses at vort kontingent er efter behag, men at behaget starter ved kr. 125,00 årligt. I Gamle Lyngby Roere er vi i dag ca. 60 medlemmer, men der er plads til mange flere.

For yderligere information
Kontakt vor formand, Ib Larsen (Dolfes) på telefon 51 23 00 06 eller vor kasserer, Hans Friberg på telefon 28 92 30 94