Entringsøvelse 2022
Søndag den 21. august 2022 deltog 12 roere fra LR og LDR i en fælles entringsøvelse ud for jollehavnen i Taarbæk. Det var dagen derpå for de to deltagere fra LDR, der havde fejret klubbens 90-års fødselsdag med en ordentlig fest om lørdagen; til gengæld nød de vist i særlig grad den friske dukkert søndag formiddag.
Søren sørgede for at få de aftalte hold sendt afsted efter tur ud til følgebåden, som ventede på det dybe vand. Følgebåden var bemandet af Lotte, Ole og Kaj, der som de sidste ogsåkomen tur i vandet.
Efter øvelsen roede otte af deltagernetil Rungsted, hvor madpakken blev nydt på den altid gæstfri Rungsted Roklubs terrasse. Det skete i to Taarbækbåde plus LDR’scoastal 2X, og i den kombination blev der lige præcis plads til alle, som ville med.
Entringsøvelsen var begunstiget af et smukt august-vejr, og alle kom sikkert ombord igen. Nordsjællands Politi var på forhånd adviseret, så vi undgik helikopterassistance og blå blink. Deltagerne konstaterede atter en gang, at øvelsen giver nyttig erfaring både for den, der skal op i båden, og for de to i båden, som skal hjælpe til i et godt teamwork.
Kaj
LR Klublangtur 2022
Ti roere var tilmeldt årets klublangtur, der fandt sted 2-4 september med Svendborg Roklub som base. Afviklingen skete i lunt og solrigt sensommervejr med mere vind, end vi strengt taget havde brug for. Af andre årsager blev der undervejs behov for løbende tilpasning af deltagerlisten, men med brug af både Plan A, Plan B og Plan C blev det en fin tur for alle ti. Fredag eftermiddag roede fortroppen Thurø rundt, 18 km i stabil østlig vind, 4-6 m/s. Lørdag gik turen mod sydvest langs Tåsinges kyst, 37 km i østlig vind øgende til 6-8 m/s, mens søndagsturen til Skarø måtte foregå pr. færge.
Ved Vårø Knude, Tåsinges sydvestlige forbjerg, blev en af de lokale havørne observeret af de mest skarpsynede, og flere gange dagligt underholdt den lokale delfin os med flyvende saltomortaler ud for roklubbens terrasse.
Lørdag aften spiste vi fint på La Pupa, hvorefter vi var til friluftskoncert med Smukke Møllers Band, der spillede gode gamle Gasolin-numre i Krøyers Have, inden de mest hårdføre sluttede af med et guidet værtshusbesøg på Strandlyst i Svendborgs minefelt.
Søndagens højdepunkt var en vandretur på Skarø, som blandt andet gik til “Skarø-is” gårdcaféen og Skarø Kirke med de engelske flyvergrave. På færgeturen tilbage til Svendborg fik vi syn for sagn med hensyn til det fornuftige i, at vi havde ladet bådene blive på land den dag.
Lotte og Kaj, turledere.
Is-stop ved Smørmosen, Thurø
I Skårupøre Sund med Thurø om bagbord.
På vej tilbage fra Vårø Knude, Tåsinge
Landgang ved Skovballe, Tåsinge
Frokost …..
… på Skovballe Havn
Smukke Møllers Band med den exceptionelle krølhårede trækbasunist.
På ”Skarø-is” gårdcaféen, Skarø
Klar til hjemturen.
Tjek af redningsveste
Ønsker du vinterroningstilladelse, er det nødvendigt med tjek af din redningsvest, NU.
Oppustelige redningsveste.
Anvendelse, vedligeholdelse og kontrol.
Anvendelse.
DFfR’s regler er, at der altid skal medbringes redningsveste på langture, jf. Langtursreglementet.
Desuden er det jf. DFfR’s vedtægter § 5 stk. 2, klubbernes pligt at fastsætte retningslinier for
anvendelse af flydeudstyr ( dvs. redningsveste og svømmeveste ) indenfor klubbens daglige
roområde.
Desuden anbefaler DFfR at man altid medbringer redningsveste i både, og at man øver at tage
dem på i vandet.
Vedligeholdelse og kontrol.
Klubben har igennem rederansvaret pligt til at sikre, at det sikkerhedsudstyr der anvendes er i
orden. Det skal klubben sørge for, at medlemmerne er bekendt med, hvordan sikkerhedsudstyret
betjenes, og instruere dem i, at de skal efterse udstyret, hver gang det medbringes på en rotur. Det
betyder f.eks. at man skal kontrollere at remme og fløjte mv. på en redningsvest er i orden.
På DFfR’s hjemmeside findes information og vejledning:
Nyttig information om brug og vedligeholdelse af oppustelige redningsveste
og
Vejledning i kontrol og vedligeholdelse af oppustelige redningsveste.
Da ansvaret af DFfR er udlagt således, at det er klubbens ansvar, at også
privatejede redningsveste er i orden, er her tilbud om eftersyn og kontrol:
Lørdag d. 22. oktober 2022 – søndag d. 23. oktober 2022,
begge dage fra 9 til 12
Og hvorfor 2 dage ??? jo, vesten skal være oppustet i 24 timer.
Hilsen
Jens